I den økologiske køkkenhave skal jorden gødes med naturlig plantegødning for at planterne vil vokse. Det er ikke nok med grøngødning hvis vi vil høste mange afgrøder, og derfor bør vi også huske at fremstille kompost. Kompost er planteaffald, køkkenaffald og andet organisk materiale som ved mikroorganismers hjælp omdannes til jord. Det kan være hensigtsmæssigt at samle vort haveaffald i en bunke og hvis vi passer den rigtigt vil affaldet hurtigt blive omsat til naturlige plantenæringsstoffer der kan bringes tilbage til jorden som mad til ny planter.
I en gennemsnitsfamilie udgør det egnede køkkenaffald godt 1/3 del af den samlede affaldsmængde. En familie med have har i gennemsnit ca 300 kg haveaffald om året, hvoraf det meste kan komposteres. Egnet haveaffald er blade, blomstertoppe, græsafklip, gødning fra husdyr, hækafklip, kviste, nedfaldsfrugter og smågrene. En god kompost kræver en passende mængde organisk materiale samt en vis bakteriologisk virksomhed. Jorden må være tilpas fugtig med passende temperaturforhold, og derfor bør jordens surhedsgrad være OK så vil affaldet blive til god muld. Hvis der er sygdom i nogle planter eller planterne har modne frø, bør de brændes før de drysses over komposten, ellers risikerer vi at sygdom spredes over hele haven og ukrudtsfrø ligeledes bliver fordelt over havens jord.
Nogle kønne ukrudtsplanter kan blive til invaderende ukrudt hvis deres modne frøstande kommes på komposten, det gælder især for, tusindkortstråle, stolt Henriks gåsefod, fuglegræs, hønsetarm, vejpileurt storkronet ærenspris, ensidig klokke, sort natskygge. liden nælde, skovgaltetand, enårig rapgræs m fl.
Hvis kviste er tykkere end en tommelfinger, kan de enten findeles på kompostkværn eller hugges i mindre stykker med øksen eller de kan brændes og deres aske drysses over komposten. Også mange madrester kan kommes på komposten, kartoffelskræl, æggeskaller m.m., men undgå råt kød, fisk og kogte madrester, da de kan tiltrække rotter og fremkalde grim stank. Kom heller aldrig citrusfrugter og bananskræller på komposten. De er ofte sprøjtet med stoffer der kan stoppe en naturlig omsætning af en kompost. Kom heller aldrig cigaretskodder i. Nikotin kan blive stærk plantegift. Kom gerne kaffegrums i komposten. Det kan også drysses omkring gulerødder for at hindre at kålsommerfuglen lægger sine æg der.
Det er ikke altid at planterester vil omdannes til kompost. Det kan sikres ved at tilsætte en aktivator som kan være dyregødning. høns, kanin, hest, ko eller det kan være et affaldsprodukt fra slagterier f.eks. blodmel, benmel, hornmel, fjernmel eller kødbenmel. Desuden skal der bruges kalk og vand hvis komposten er for tør. Også visse planter kan fremme omsætningen. Det gælder f.eks baldrian, brændenælde, røllike og kulsukker.
Ormekompostering
Når der bruges orme i komposteringsprocessen, sker omsætningen af affaldet hurtigere. Almindelig regnorme fra haven er ikke egnet til formålet. Det skal være de røde kompostorme (Eisenia Andrei), eller de stribede kompostorme (Eisenia Fetida) der også hedder brandorme, kompostorme og møgorme. De overlever kun i miljøer med meget lettilgængelig organisk materiale. Ormene kan købes på planteskoler o.lign., eller de kan hentes på møddingen og komposter hos naboer og venner. Egnet kompostaffald lægges i en trækasse, hvori jorden med kompostormene fordeles over. Ormene trives bedst i et tilpas varmt, fugtigt og iltet miljø. Ormene vil dø hvis temperaturen overstiger 30 grader, og de stikker af hvis komposten er for våd eller udsættes for vedvarende frost grader. En kompost tilsat orme kan omsættes til frugtbar muld i løbet af ca 2 måneder
Brugen af kompost
Om foråret bruges kompost der er helt eller delvis omsat. Det fordeles mellem planterne, og giver langsomt, men sikkert planterne et næringstilskud. Om sommeren tilføres jorden omsat, eller delvis omsat kompost som overfladekompostering. Komposten holder jorden fugtig og giver næring til mikroorganismer der frigør næringsstofferne i komposten, så planterne kan optage dem. Om efteråret bruges kompost som jorddække. Det beskytter jorden mod udtørring og frost, og giver jordens små organismer føde. Den gør jorden let og porøs og giver jorden næring når foråret kommer og samtidig skygger komposten for ukrudt og forhindrer at det tager overhånd.
