Det vælter med nye diæter og ernæringsråd i disse år, siger Erling Bonnesen.
Det vælter med nye diæter og ernæringsråd i disse år, og de foreskriver mange forskellige og ofte modstridende kostråd. Mange danskere går meget op i sund mad som en del af en sundere livsstil. Men det kan være en jungle at finde rundt i det store udbud af kostråd. Nogen giver op før de overhovedet har forsøgt.
Der findes mange forskellige bud på, hvordan man skal hjælpe danskerne til at få sundere madvaner. Nogen har foreslået billigere moms på sund mad. Men det er et tvivlsom værktøj. Man kan overholde Fødevarestyrelsens anbefalinger til kosten for under 20 kroner om dagen. Det viser beregninger, som Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank, har lavet for Politiken[1]. Det viser, at den billige mad, der overholder kravene til sundhed, allerede findes derude – og at vi tilsyneladende køber ind efter andre kriterier end økonomi, for eksempel bekvemmelighed og lækkersult. Derfor vil lavere moms på sund mad formentlig ikke virke.
Hvis man skal nå ud over hele kostrådsforvirringen, bekvemmeligheden og lækkersulten, så er viden og information helt essentielt. Fødevarestyrelsens anbefalinger til kosten er et godt holdepunkt – de er simpelt formuleret, og de virker. Men for at folk har muligheden for at efterleve dem kræver det, at de kender til dem. Og det er her, at madkundskabslærerne har en stor og vigtig opgave: at lære børn, hvad sund kost er og sætte dem på god fod med råkostsalaten, rugbrødet og fiskefileten. Dét, som man får ind under huden fra barnsben, sidder fast hele livet.
Mærkning af fødevarer, og de kriterier, der ligger bag det, er også oplagt at tage med i madkundskabsundervisningen. Det kan være med til at give en praktisk forståelse for de officielle kostanbefalinger, som børnene kan genkende, når de er med mor eller far i supermarkedet. Nøglehullet og Fuldkornspartnerskabet er gode eksempler på en mærkningsordning, som gør det nemmere at vælge sundere fødevarer.
Man skal passe på, at ikke folk misforstår, hvad sund mad betyder, og blander det sammen med økologi.
Eksempelvis er økologiske grøntsager ikke sundere end de konventionelle grøntsager – det viste en undersøgelse fra DTU i 2010. Helt konkret viste den, at bioaktive stoffer som flavonoider og andre såkaldte polyphenoler (naturlige antioxidanter) ikke findes i højere koncentrationer i de økologisk dyrkede grønsager sammenlignet med de konventionelle.
Når man vælger at købe økologisk er det ofte baseret på holdninger til alt fra dyrkningen af afgrøder, opdrættet af dyrene og behandlingen af råvarerne i fremstillingsprocessen. Det er et personligt valg, at købe eller ikke at købe økologiske fødevarer, og vores holdning i Venstre er, at økologi er et godt tilbud blandt flere gode tilbud, som skal være tilgængelige for den enkelte, når man står i supermarkedet. Men vi ser ikke økologi som et sundhedsanliggende. Derfor mener vi heller ikke, sådan som Enhedslisten tidligere har foreslået, at danske skoleelever nødvendigvis skal have tvungen økologisk mad på skolen. Vi mener, at de enkelte skoler og institutioner bedst selv kan beslutte, hvordan madordninger skal sættes sammen. Hvis man f.eks. har muligheden for at lave en god aftale med en lokal frugtavler, der kan levere velsmagende æbler af den høje kvalitet som dansk frugt og grønt er kendt for, så ville det være hul i hovedet at afskære den mulighed, fordi vi på Christiansborg har stillet krav om, at æblerne skal være økologiske. Det må være en lokal beslutning om og hvordan man vil lave en madordning.
